Markedsoversigt december 2020

Selvom 2020 på mange måder var et udfordrende år for mange, formåede vi alligevel at hjælpe mere end 15 nye virksomheder med pension, sundhed og erhvervsforsikringer. Vi har også lavet nye tiltag og forandringer hos os, som giver vores kunder bedre service.

Bredere service

For at kunne levere en endnu bredere service overfor vores kunder har vi etableret et samarbejde med Care Forsikring. Firmaet har igennem de seneste 20 år formidlet erhvervs- og sundhedsforsikringer, og I vil derfor fremover kunne tilbydes både pension samt sundheds- og erhvervsforsikringer gennem os.

Afkast

2020 blev et år med usikkerhed og store udsving på finansmarkederne. Det er dog glædeligt, at kunderne hos Nyegaard Pensionsrådgivning ved indgangen til 2021, kan konstatere pæne tocifrede afkast på pensionsopsparingerne for det forgangne år. I 2020 har afkastet på tværs af pensionsselskaberne ligget mellem 27% og 36% i vores anbefalede opsparingsprodukt. Sammenlignet med standardopsparingsproduktet livscyklus høj risiko 30 år til pension, har afkastet været 9,6% til 12,2%.

Også over en 5 års periode (2015-2020) har afkastet på tværs af pensionsselskaberne ligget højere i vores anbefalede opsparingsprodukt nemlig mellem 61% og 86%. Holder vi det igen op imod standardopsparingsproduktet livscyklus høj risiko 30 år til pension, hvor afkastet ligger mellem 42,2% og 52,7%, taler resultatet for sig selv. Ønsker I at drøfte mulighederne omkring afkast, så tager vi gerne dialogen.

Ny adresse

I 2020 har vi skiftet kontorlokaler i det nordsjællandske, hvor vores kunder såvel som samarbejdspartnere altid er meget velkomne. Adressen er Gydevang 39-41, 3450 Allerød, hvor vi afholder fysiske møder over en kop god kaffe. Desuden fortsætter vi naturligvis med at besøge vores kunder eller afholde online møder, hvis det foretrækkes.

Til maj vender vi tilbage med en dugfrisk markedsoversigt for perioden 1. januar – 30. april 2021.

Se markedsoversigt fra 2020